Myndeklubben og COVID-19

Opdateret 21. maj

Vi skal, som bestyrelse, imens vi tackler hverdagen, blive enige om udmeldinger og strategier, holde øje med Myndighedernes anbefalinger i Danmark og udlandet og DKK’s guide til hundesporten.

Vi skal koordinere aflysninger og udsættelser samtidig med vi spritter af, går tur på afstand, arbejder hjemmefra og spekulerer på familien og fremtiden. Og frem for alt skal vi holde vores medlemmer ajour –og helst i en positiv ånd, der skaber håb fremfor håbløshed.

Vi kan konstatere, at Myndeklubbens medlemmer er blandt de mest tålmodige i verden og forholder sig som sine hunde i ro med et køligt overblik, tålmodigt afventende og med en tro på, at der er noget godt i sigte. TAK FOR DET!

Det er måske ikke lige til at se, men der bliver knoklet i kulissen med aflysninger for at få informeret alle involverede i den rigtige rækkefølge (dommere, ringpersonale, dommeraspirant og elever, samarbejdspartnere, steder, sponsorer). Aktiviteter flyttes og gentænkes. Aflyste dommere geninviteres til 2021.

Presset på genåbning stiger, men vi er ret enige om, at det skal foregå i et tempo som vores hunde ville opfatte som meget langsomt, men som vi opfatter som meget sikkert – både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Glæder du dig til at komme i gang?
Så er det vigtigt, du læser hele nedenstående afsnit, hvor vi har listet aktiviteterne i de forskellige faser:


1 . fase nedlukning (marts/april/primo maj) – aflysning af aktiviteter

Nosework (15. marts)
Påskegåture (april)
Ringtræning (april-maj)
Lure Coursing træning (marts-maj)
Forårs udstillingen i Køge – 28. marts
International lure coursing konkurrence Nørresundby– 30. – 31. maj
Dobbelt udstillingen i Vejen – 6.-7. juni
Udstilling i Nørresundby – 4. juli
Generalforsamling (udskudt til efter 31. august)


2. fase genåbning (11. maj til 8. juni) - opstart af mindre aktiviteter

12. maj annoncerede vi en forsigtig opstart med udendørs aktiviteter som gåture og ringtræning.

24. maj afprøves en ”inviteret” lure coursing træning på Sjælland og i Jylland med henblik på at give licens til de hunde, der mangler og afprøve en træning efter gældende COVID retningslinjer (forsamlingsforbud: er max 10 personer og afstandskrav på 1 meter).

Formålet er at teste en træning, så det åbent for alle i juni – juli- august. Det er ikke nogen let øvelse, bare det at finde et sted, hvor vi må være, det har været en stor udfordring og har kostet LC udvalget mange on-line møder.


3. fase genåbning (8. juni – 1. august) - opstart af flere og større aktiviteter

Forsamlingsforbuddet hæves til 30-50 fra 8. juni og muligvis justeret 8. juli og 8. august Vi holder øje med myndighedernes beslutninger om antal og retningslinjer. Vi planlægger opstart af lure coursing træning Sjælland, Fyn, Jylland med continuous loop, så træning kan afholdes med et minimum af hjælpere.


DM i lure coursing Nørresundby 5. juli

LC-udvalget forventer max 60 hunde og tager højde for COVID retningslinjer med forskelligt mødetidspunkt osv.

Trimmedag for irsk ulvehund 13. juni (flyttet fra 16. maj)


4. fase genåbning (1. august – 31 august)

Der er annonceret forbud mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer til stede, fastholdes til minimum 31. august.

Forsamlingsforbud forventes justeret 8. august.

I forbindelse med DKK’s kreds 3 nationale udstilling i Odense havde vi planlagt en ekstra udstilling 1. august med 2 dommere og afvikling af PR event ”kom og prøv lure coursing” for alle. Den ene dommer var inviteret i samarbejde med Bassetklubben. Både DKK’s kreds 3 og Bassetklubben har aflyst deres udstilling.

Vi holder øje med myndighedernes retningslinjer og arbejder med en modificeret udgave af udstilling 1. august på Fyn, hvor vi forventer restriktioner med mundbind og håndsprit (=dommere og udstillere).

Vi planlægger racebedømmelser og kun afsluttende konkurrencer i racen, så udstillingen fordeles over et større areal. Vi er i dialog med de inviterede dommere.

Vi afventer, men træn gerne jeres hunde, så de kommer til at elske dommere/ejere med mundbind og en duft af håndsprit.

Mentalbeskrivelse Jylland 16.august

Nosework Sjælland 29. august


Vi opdaterer løbende siden, vi informerer via web og facebook ved opdatering. Aktiviteter, der afholdes vil blive annonceret på forsiden og under aktiviteter, som de plejer. Så har I gåture eller andet I vil lave sammen med jeres myndevenner, så annoncerer vi det gerne.

Bedste myndehilsner fra
Allan, Lars, Karin, Annette og Marianne