kalender
Udstillinger 2024-2025
Myndeklubbens
Racevindere/Årets mynde
Racevindere 2023
På udstilling
Dyrevelfærd
Fokus på god dyrevelfærd
God dyrevelfærd for hundene
Hvordan bruges DKK’s udstillingsreglement?
Dansk Kennel Klub (DKK) har fokus på god dyrevelfærd for hunde ved alle events. Hundene er de virkelig
stjerner ved vores events, og det skal afspejles i måden, vi omgås og håndterer hundene på. DKK forventer,
at alle deltagere passer og håndterer deres hunde på en måde, så både de deltagende hunde, ejere, handlere, frivillige, ansatte og ikke mindst gæster tydeligt mærker, at hundenes velfærd er god og i fokus ved
DKK’s arrangementer.
Reglerne
Titler – hvordan
Klub Champion
Når samtlige 4 klubcertifikater er opnået, fremsendes disse til Lars Johansen, Pr. mail, der sørger for at fremsende Myndeklubbens diplom og bånd til den nye Klub Champions ejer.
Årets Mynde
Vinder af “Årets Mynde” bliver den mynde, der har samlet flest point på Myndeklubbens udstillinger i BIS-konkurrencerne gennem året.
Antallet af tilmeldte hunde (= katalognumre) på den enkelte udstilling afgør hvor mange point der tildeles de enkelte placeringer.
Opstår situationen, at der er pointlighed ved årets afslutning gælder følgende:
Den hund (af hunde med pointlighed) der har opnået den højeste BIS-placering tildeles førstepladsen.
Er begge hundes højeste placering ens, tildeles hunden på udstillingen med flest tilmeldte hunde førstepladsen.
Her kan du se hvor mange point hunden får tildelt i forhold til antal tilmeldte hunde/placeringer i BEST IN SHOW
1 – 49 | 16 | 13 | 11 | 10 |
50 – 74 | 17 | 14 | 12 | 11 |
74 – 99 | 18 | 15 | 13 | 12 |
100 – 124 | 19 | 16 | 14 | 13 |
125 – 149 | 20 | 17 | 15 | 14 |
150 – 174 | 21 | 18 | 16 | 15 |
175 – 199 | 22 | 19 | 17 | 16 |
200 – uendeligt | 23 | 20 | 18 | 17 |
Der gives kun point til medlemmer af Myndeklubben. Når udstillingsåret er slut, checkes medlemskabet, for at afgøre vinderen af titlen. Klubben fører dette regnskab.
Besluttet på bestyrelsesmødet den 08.10.2014
Årets Racevinder
Indenfor hver enkelt race findes hvert år den mest vindende hund på Myndeklubbens udstillinger.
BIR giver 5 point
BIM giver 3 point
Ved pointlighed, har den hund vundet, der har vundet over flest tilmeldte hunde i racen (samtlige katalognumre).
Er der stadig pointlighed, har den hund vundet, der har vundet på udstillinger med fleste tilmeldte hunde (alle klubbens racer).
Er der stadig pointlighed, har den hund vundet, der har deltaget på færrest antal udstillinger.
“Ændret på bestyrelsemødet den 16.03.2016”
Der gives kun point til medlemmer af Myndeklubben. Når udstillingsåret er slut, checkes medlemskabet, for at afgøre vinderen af titlen. Klubben fører dette regnskab.
Vinderen vil få en ærespræmie – uddeles på årets første udstilling i klubben.
Vinderen kan få et foto af hunden i Myndenyt 1. kvartal og på www.myndeklubben.dk.
Besluttet på bestyrelsesmødet den 26.01.2008
Årets DKK-racevinder
På alle DKKs udstillinger, inkl. de nationale udstillinger arrangeret af kredsene, bliver der uddelt point til Bedst i Racen (BIR) og Bedst i Modsat Køn (BIM). Disse point tæller med i konkurrencen om at blive Årets DKK-racevinder. Den hund, der har opnået flest point efter årets sidste DKK-udstilling, har vundet titlen Årets DKK-racevinder (DKKV).
Pointsystem:
- Bedst i Racen – 5 point
- Bedst i Modsat Køn – 3 point
I årets første udgave af medlemsmagasinet HUNDEN fremvises en kavalkade af det forgangne års racevindere. Så husk at få taget et billede hos Wiegaarden på DKKs udstilling i Ballerup eller Herning, hvis din hund er blevet årets racevinder. Det er gratis, men med mulighed for at købe alle billederne med hjem til en fordelagtig pris.
Dansk Champion
En hund kan blive dansk eksteriørchampion på to måder, afhængigt af i hvilket land hunden er ejet og registreret:
a. Hunde ejet og registreret i alle lande kan blive dansk eksteriørchampion ved at have opnået 3 danske certifikater (CAC’er) under 3 forskellige dommere. Det sidste certifikat skal være opnået, efter at hunden er fyldt 24 måneder.
b. Hunde ejet og registreret i et FCI-anerkendt land kan blive dansk eksteriørchampion, hvis den efter den 1. januar 2008 opnår 1 dansk certifikat (CAC) og har opnået nationalt eksteriørchampionat i et FCI-medlemsland. Her gælder, at det danske certifikat ikke behøver at være opnået efter 24-måneders alderen, hvis det udenlandske nationale championat, der udløser det danske championat, er opnået efter at hunden er fyldt 24 måneder. Her er det en forudsætning, at det sidste certifikat til det udenlandske championat er opnået, efter at hunden er fyldt 24 måneder. Det er ikke nok, at den udenlandske kennelklub har bekræftet championatet, efter at hunden er fyldt 24 måneder.
Yderligere krav:
Derudover er der for nogle racers vedkommende prøvekrav, HD-krav eller andre krav for opnåelse af dansk eksteriørchampionat. Disse krav skal naturligvis i begge ovennævnte tilfælde være opfyldt, for at hunden kan blive dansk eksteriørchampion. Det fremgår af DKK’s udstillingsregler, hvilke prøvekrav m.v. der er gældende for en race for at blive dansk eksteriørchampion. Danskejede hunde skal opfylde disse krav. Udenlandsk ejede hunde skal opfylde krav, der af racens specialklub kan sidestilles med de danske krav.
International Champion
3 generationer med FCI-anerkendte aner
For samtlige internationale championater gælder, at hundens forfædre skal være stambogsførte med FCI-anerkendte aner i mindst 3 generationer. Reglerne fastsættes til enhver tid af FCI, Fédération Cynologique Internationale.
Internationalt eksteriørchampionat (CIB)
For samtlige racer gælder, at hvis hundens sidste CACIB er opnået inden den 1. januar 2008, skal hunden have opnået dansk eksteriørchampionat, inden der kan ansøges om internationalt eksteriørchampionat for hunden. Dog er kravet om opnåelse af dansk eksteriørchampionat ikke gældende for importerede, lovligt halekuperede hunde.
Krav til racer, der ifølge FCI’s race-/gruppeinddeling IKKE er defineret som brugshunderacer:
Fire CACIB’er i mindst tre forskellige lande under mindst tre forskellige dommere. Der skal mindst gå et år og en dag mellem det første og det sidste CACIB.
Krav til racer, der ifølge FCI’s race-/gruppeinddeling ER defineret som brugshunderacer:
To CACIB’er i to forskellige lande under to forskellige dommere. Der skal mindst gå et år og en dag mellem det første og det sidste CACIB. Herudover skal hunden have bestået en prøve, der er passende for racen.
Internationalt udstillingschampionat (CIE)
Tildeles kun racer, der ifølge FCI’s race-/gruppeinddeling er defineret som brugshunderacer. Hunden skal have opnået fire CACIB’er i tre forskellige lande under tre forskellige dommere. Der skal mindst gå et år og en dag mellem det første og det sidste CACIB.
Når samtlige CACIB’er samt øvrige krav for opnåelse af internationalt eksteriør- eller udstillingschampionat er opnået, skal dette omgående meddeles DKK ved indsendelse af nedenstående blanket. DKK ansøger herefter FCI om godkendelse.
Tildeling af CACIB (internationalt certifikat):
CACIB uddeles på internationale udstillinger i Bedst i Køn klasse. Dersom dommeren finder kvaliteten høj nok, kan der gives CACIB til højst placerede hanhund og højst placerede tæve inden for hver race, forudsat at hunden er stambogsført med FCI-anerkendte aner i mindst 3 generationer, er over 15 måneder gammel og er anmeldt i enten mellemklasse, åben klasse, brugshundeklasse eller championklasse. Dommeren kan, dersom kvaliteten er høj nok, tildele næstbedste hund inden for hvert køn reserve-CACIB. Reserve-CACIB får kun betydning i det tilfælde, hvor et tildelt CACIB annulleres af FCI (for eksempel hvis den hund, der har fået tildelt CACIB, i forvejen er international champion).
Nordisk Champion
Sådan bliver din hund Nordisk Udstillingschampion (NORDICCH)
Den ny titel som Nordisk Udstillingschampion (NORDICCH) erstatter den tidligere titel som Nordisk Udstillingschampion, der krævede tre nationale championtitler fra nordiske lande.
For at opnå titlen som Nordisk Udstillingschampion skal følgende være opfyldt:
- Hunden skal have opnået national titel som eksteriørchampion i det land, hvor hunden er registreret, dvs. DKCH for hunde, der er registreret i Danmark.
- Hunden skal være tildelt tre nordiske udstillingscertifikater fra tre forskellige nordiske lande, tildelt af tre forskellige dommere. Mindst ét af de tildelte nordiske udstillingscertifikater skal være opnået, efter hunden er fyldt 24 måneder. (Der er dog lavet en særregel for hunde, som er registreret i Island grundet gældende karantæneregler).
Den nye titel erstatter altså den tidligere titel som Nordisk Udstillingschampion (NORDCH), der krævede tre nationale championtitler fra nordiske lande. De gamle og nye regler for at opnå titlen Nordisk Udstillingschampion vil blive brugt parallelt i 2018 og 2019. Fra og med 1. januar 2020 vil det kun være de nye regler, som gælder.
Nye nordiske titler fra og med 2024
De nordiske kennelklubber (Nordisk Kennel Union) har i efteråret 2023 besluttet at indføre nordiske junior- og veteranchampionater fra og med udstillingsåret 2024.
Kriterierne er disse:
Nordisk juniorchampionat – NORDICJCH
Tildeles den hund, der mindst tre gange af mindst tre forskellige dommere i mindst to forskellige lande på nordiske udstillinger anerkendt af NKU har opnået Nordic Junior Certificate (nordisk juniorcertifikat).
Nordisk juniorcertifikat tildeles i juniorklassen til bedste han og bedste tæve med CK.
Nordisk veteranchampionat – NORDICVCH
Tildeles den hund, der mindst tre gange af mindst tre forskellige dommere i mindst to forskellige lande på nordiske udstillinger anerkendt af NKU har opnået Nordic Veteran Certificate (nordisk veterancertifikat).
Nordisk veterancertifikat tildeles i veteranklassen til bedste han og bedste tæve med CK.
Den første danske udstilling, hvor det er muligt at konkurrere om de nye titler, vil være udstillingen i Roskilde fredag den 10. maj 2024.
I 2024 afholdes der i Danmark yderligere 4 nordiske udstillinger: Brørup (kreds 4) den 25.-26. maj, Vejen (DKK) den 15. juni, Odense (kreds 3) den 3.-4. august og Bornholm (DKK) den 18. august.
Du kan læse mere om de nordiske udstillinger og Nordisk Kennel Union her.
Dansk junior- og/eller veteranchampion
Sådan opnår din hund titlen
Fra 2018 er det muligt at opnå titlerne Dansk Juniorchampion (DKJUCH) og Dansk Veteranchampion (DKVECH).
Der kan konkurreres om certifikater til disse championater på alle danske certifikatudstillinger, dvs. både på DKK’s internationale og nordiske udstillinger, på kredsenes nationale udstillinger og på udstillinger afholdt af DKK’s specialklubber.
Der vil blive uddelt junior-/veterancertifikater i henholdsvis junior- og veteranklasse.
Kriteriet for at opnå junior- eller veterancertifikat vil være Excellent med CK.
Junior- og veterancertifikater kan i de respektive klasser gives videre på samme måde som det ”rigtige” certifikat kan gives videre i Bedst i Køn.
Der gives også reservecertifikater i junior- og veteranklassen efter samme principper, som ved tildeling af det ”rigtige” certifikat.
Kravet for at opnå titlerne er 3 x junior- eller veterancertifikater under 3 forskellige dommere.
Junior- og veteranchampionat giver IKKE adgang til championklassen, der er ingen 1-certs regel og der er ikke prøvekrav til disse titler.
Dansk Beauty and Performance Champion
Titlen kan påføres hundens stamtavle.
Krav for opnåelse af titel. For at være berettiget til titlen DKBPCH skal alle racerne i gruppe 10 og gruppe 5 mynder (Pharaoh Hound, Podenco Ibicenco, Podengo Portoguese, Cirneco ́dell Etna) opfylde følgende betingelser:
Hunden skal på en officiel udstilling (CAC/CACIB) have opnået, enten – 2 danske udstillingscertifikater eller
– 1 udstillingscertifikat og 2 reserve udstillingscertifikater eller
– i forvejen have opnået titlen DKCH
Hunden skal endvidere have gennemført:
– 3 danske nationale lure coursing konkurrencer og
– blevet tildelt mindst 1 dansk lure coursing certifikat
Enhver DKBPCH titelansøgning skal ansøges hos Dansk Kennel Klub.
Det er op til ejeren at indsende nødvendig dokumentation til Dansk Kennel Klub sammen med ansøgningen.
Udstilling
Her finder du oplysninger vedrørende udstillinger – uanset om det er første gang eller du er erfaren i denne konkurrencesport.
Regler
Om at udstille
DKK - Udstillingsregler 2024
Hvordan bruges DKK’s udstillingsreglement?
Regler kan ind imellem være lidt vanskelige at finde rundt i, og man kan godt komme ud for, at man skal bruge en masse tid på at læse noget igennem, inden man finder de oplysninger, man har brug for.
Vi håber, at denne lille introduktion samt indholdsfortegnelsen på de næste sider kan være en hjælp til at få overblik over dette regelsæt
Primære ændringer i DKK’s udstillingsreglement pr. 1. januar 2024
DKK - Bedømmelsesforløb på udstilling
Generelle bestemmelser for udstillinger og prøver i Danmark
Nedenstående bestemmelser gælder for alle udstillinger og prøver afholdt i Danmark af Dansk
Kennel Klub (DKK), DKK’s kredse eller tilknyttede specialklubber eller foreninger, hvor resultatet
registreres i DKK’s hundeweb.
Alle udstillings- og prøveregler skal henvise til disse bestemmelser, og de gentages derfor ikke i de
enkelte udstillings- eller prøveregler.
Primære ændringer i DKK’s generelle bestemmelser for udstillinger og prøver i Danmark pr. 1. januar 2024
Video
Indtryk fra en udstilling
Video fra en af Myndeklubbens egne udstillinger – lavet af Lars Johansen.