Afholdte aktiviteter 2014
- Nu har du den enestående mulighed for at gå en dejlig tur ved Vemmetofte Kloster i selskab med friske mynder og deres dejlige ejere!
Turen er på ca 31⁄2 km og tager en times tid.
Bagefter er der kaffe og kage (intet Myndeklubarrangement uden kaffe og kage!!)
Vi mødes på P-pladsen som ligger lige ved krydset mellem Vemmetoftevej og Klostervej, 4640 Faxe. GPS 55.255774, 12.223116.
Tilmelding til Karin Jansz, karin.jansz@rashwas.dk eller 21247160
Foto: vemmetoftekloster.dk
-
REPRÆSENTER DIN RACE I TIVOLI KØBENHAVN
Klik for at se invitationen større
-
Efter en god lang og varm sommer trænger hundene godt og grundigt til at få ordnet lokkerne, derfor vil vi gerne inviterer til trimmedag inklusiv gåtur og kaffe-hygge i det nordlige midt-jylland.
Vi mødes lørdag d.13 september kl. 13. Varhedevej 21, 7490 Aulum
Vi starter dagen med en god gåtur i skønne omgivelser, derefter har Sanne tilbudt at ligge hus/lade til en omgang trimme kursus og soignerings kursus, vi børster, klipper, trimmer og ikke mindst får en god snak om alt fra hverdags pleje til udstillings trim. Husk at medbringe hele arsenalet af børster og andet udstyr.
Dagen slutter vi af med kaffe og kage, og muligvis lidt mere hygge-snak.
Tilmelding til Tina Strunge på mail tull@tullstown.dk eller telefon 22 76 26 51
Vi glæder os til at se en masse ulvehunde og deres familier
-
Kære Italienske venner.
Vi har fået lov at låne vores farmor og farfars have til at løbe rundt i sammen med vores venner (jer).
Derfor vil vi gerne invitere Jer til en gåtur rundt om Kimmerslev sø (5 km), der er det bedst hvis vi har snor på. Derefter kan vi lege frit i deres have som er indhegnet.
Vores mor vil byde på kaffe/the og kage/snack til jeres forældre og godbidder til os.
Vi mødes d. 3. August kl 10:30 på Bækgårdsvej 33a, 4140 Borup.
Tilmelding til Dorthe Ejrnæs på dvlundahl@gmail.com eller Tlf: 26 16 83 84
Vi ses, potedask fra Athena og Vincenza.
PS. Vi har fået lov af vores mor og far.
Vi har lejet Svankjær sportsplads med tilhørende klubhus med fællesrum og gode bade og toiletforhold. Her har vi fået lov at campere med campingvogn og telt med adgang til strøm.
Sportspladsen ligger i et velholdt landsbymiljø i læ af skov med gode muligheder for oplevelser og vandreture i klit, hede og skov. Måske forvilder du dig helt ud til Vesterhavet?
Prisside for hele herligheden for en weekend forventes at være under 200 kr. pr. person inklusiv alt. Betaling skal ske ved ankomst.
Adresse: Hedegårdsvej 13 Svankjær, 7755 Bedsted Thy.
Ankomst den 11/7 i løbet af fredagen.
Aftensmad: Fiskekagemand fra det gamle Røgeri i Hanstholm efter tilmelding.
Lørdag den 12/7
⁃ Morgenmad
⁃ Fri formiddag til egne oplevelser
⁃ Hestevognskørsel efter tilmelding. Turen tager ca. 2 timer
⁃ Fri eftermiddag til egne oplevelser
⁃ Dagen sluttes af med fælles grill ved klubhuset hvor man selv medbringer det man vil grille, spise og drikke.
⁃ Sjove indslag og underholdning er velkommen
Søndag den 13/7
⁃ Morgenmad
⁃ Fri formiddag og eftermiddag til egne oplevelser efter hvad vejret og humøret byder på
⁃ Sidst på eftermiddagen afrejse og tak for denne gang
Ting du kan opleve er:
Vesterhavet ved Vorupør: Gåtur med din mynde langs promenaden, handle i de lokale forretninger, købe rav og se Nordsøakvariet. I Vorupør kan man være heldig at købe friskfanget fisk hos de lokale fiskebåde på stranden.
I Vorupør er man også i gang med at anlægge Danmarks første Havsøbad
Den mindste landsbykirke i Lodbjerg og den største Landsbykirke i Vestervig Indenfor en radius af 10 km.
Lodbjerg fyr
Nationalpark Thy som går langs vestkysten fra Hanstholm til Agger Tange indbyder til lange traveture langs Vesterhavet, klit og skov
Bunkers muset ved Hanstholm.
Gode bademuligheder med din mynde ved Førby Sø og Peter Madsens Kjær
Små tidligere fiskesamfund i Lyngby, Agger, Stenberg.
Noget helt andet er også Windsurfernes Cold Hawaii I Klitmøller som er verdensberømt
Tilmelding senest søndag den 6. juli 2014 på følgende mailadresse ullahass@mail.tele.dk
Din tilmelding skal indeholde følende oplysninger:
Dit navn:
Telefonnr.:
Antal hunde:
Race:
Antal fiskemenu fredag aften:
Antal personer til hestekørsel:
Med venlig hilsen
Ulla Hass og Ulrik Bojer
Eventuelle spørgsmål til Ulrik Bojer på tlf. 40 45 26 65
-
REPRÆSENTER DIN RACE I TIVOLI FRIHEDEN I ÅRHUS
Lørdag den 14. juni afholdes ”Hundens dag” i Tivoli Friheden i Århus. Traditionen tro afvikler DKK en raceparade som en del af arrangementet.
Alle flinke hunde er velkomne til at gå med i paraden, men vi vil gerne sikre os, at der er en officiel repræsentant for flest mulige forskellige racer. Denne repræsentant vil få udleveret et skilt med racens navn til at bære om halsen (af hensyn til publikum). Hund og fører deltager i paraden, der starter kl. 13.00 og varer ca. 15-20 min., før den afslutter ved scenen.
Årets tema på scenen bliver ”Forunderlige forskelle” og i den forbindelse vil vi gerne have, at alle de hunde, der har båret racens skilt under paraden, kommer på scenen – dog kun en variant af hver race, hvis vi får pladsproblemer.
De officielle repræsentanter modtager en gratis adgangsbillet til Tivoli Friheden.
Tilmelding foregår efter ’først til mølle’ princippet, og eneste krav er, at din hund har en DKK-stamtavle, at den ikke er øre- og halekuperet (undtaget halekuperingskrav er Vizsla, Weimeraner, Breton, Korthåret Hønsehund, Ruhåret Hønsehund), samt at den kan gå i paraden med andre hunde af begge køn.
Ca. en uge før arrangementet vil du få tilsendt din billet. Den gratis adgangsbillet gælder for 1 person med hund.
Vi håber at kunne vise rigtig mange forskellige racer til glæde for publikum, så kom og vær med.
Tilmelding til Vibeke Knudsen vikn@dkk.dk. HUSK oplysning om hundens race, samt eget navn og adresse.
Klik for at se invitationen større
-
Invitation til en gåtur i Fredensborg Slotspark lørdag den 17. maj.
Vi mødes kl 10 på parkeringspladsen ved Endrup skole på Endrupvej GPS 55.984714,12.405879
Tilmelding til Karin Jansz, karin.jansz@rashwas.dk eller 21247160
-
Vi mødes ved det nye Lyttesholm Naturcenter, Lyttesholmvej 4, 4970 Rødby kl 13.
Så går vi en tur i fugleværnsfondens skønne område, ser de vilde heste der afgræsser de fuglefyldte arealer. De store havørne ruger i nærheden og kan ses live på webcam på dette link: www.pandion.dof.dk.
Vi kommer også til det nye fugletårn med udsigt over Hyllekrog, dige og indsø. Det kan være fint at medbringe kikkert.
Efter turen på en times tid, kan vi drikke den medbragte kaffe/frokost i eller ved naturcenteret, hvor der også er toilet m.v.
Tilmelding: Hanne Eikica på tlf +45 2021 1268
Foto: Lyttesholm Naturcenter
Vi starter med en lille gåtur for, at hundene lige kan se hinanden an. Derefter har vi fået lov at låne en hal hvor vi kan stå i tørvejr, dog uden varme, så varm påklædning anbefales.
Når fingre og tæer er ved at fryse af, afslutter vi dagen i hyggelige omgivelser hos Tina Nystrøm med kaffe og lidt brød.
Tilmelding til Tina Strunge på tlf.: 22 76 26 51 eller på mail tull@tullstown.dk
Følg evt. med i Facebook-gruppen “Whippets i Danmark” for flere oplysninger (kig under “Begivenheder”).
Hilsen Jesper
jesper@jesperhviid.dk