Nyheder 2014

23. december 2014

Ændrede rejseregler
Den 29. december 2014 ændres EU's lovgivning for rejser med kæledyr, særligt hunde, katte og fritter.

Læs om ændringerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside her...

22. december 2014

Kære Specialklubber og Kredse
Den nye procedure for resultatregistrering/kritikker fra 1. januar 2015 er nu indarbejdet i den samlede brugervejledning ”Brugervejledning i medlemsadministration, arrangement og kursus tilmelding samt udstillings- og prøvesystemet” fra side 39 til 44.

Når resultaterne registreres via en PC/Tablet, vil de omgående kunne ses på Hundeweb/Resultater = http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=153 hvor alle udstillingsresultater fremover ligger til rådighed for alle, uanset medlemskab af DKK.

Det vil ligeledes være muligt at se samtlige kritikker på alle tilmeldte hunde fra 1. januar 2015.

Kritikkerne vil også fremgå på hundene i Hundedatabasen på Hundeweb - for medlemmer af DKK.

Har man ikke Smartphone eller Tablet til rådighed på udstillingen, er det muligt at købe en Sms-service ved tilmelding af hunden (kr. 2), og der vil blive sendt en Sms til udstilleren med beskrivelse af hunden, så snart kritikken er skrevet.

Vi håber det nye system vil blive til gavn for Specialklubber og Kredse, og ikke mindst for udstillerne.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Ulla Hansen
Afdelingsleder registreringsafdelingen

DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191

18. december 2014

Til DKK's kredse og samarbejdende specialklubber
Kære alle

Vi fremsender her et link til oversigten over ændringerne i DKK's udstillingsreglement pr. 1. januar 2015.
Link til ændringer: http://www.dkk.dk/xdoc/120/aendringer_pr_01-01-2015.pdf

Selve reglementet er d.d. lagt på DKK's hjemmeside (se nedenstående link).
Link til DKK's udstillingsreglement 2015: http://www.dkk.dk/xdoc/120/regler15.pdf

Den trykte version af reglerne vil være klar i løbet af januar 2015.

I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!

Med venlig hilsen/Best regards

DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk

Jette Nielsen
Udstillingsafdelingen/Show department
Sekretær for DKK’s udstillingsudvalg og standardkomité
E-mail: jeni@dkk.dk
Tlf. +45 5618 8126

15. december 2014

Nyt fra DKK - ny eksteriørdommer
DKK’s eksteriørdommerudvalg har godkendt Kim Vigsø Nielsen som autoriseret eksteriørdommer for Whippet.

11. december 2014

Nye fyrværkeriregler

Læs mere om de nye fyrværkeriregler på DKK's side



24. oktober 2014

Ny eksteriørdommer
Carsten Birk er ny uddannet autoriseret eksteriørdommer for Pharaoh Hound.


4. oktober 2014

Rettelse til artikel i Myndenyt
Sætternissen er tidligt på færde og har taget forskud på julens glæder.

En fejl har sneget sig ind i artiklen om CdL på side 44-45.
Der står at maks-højde for whippettæver er 49cm, men det er kun 48cm.

9. juni 2014

Ny ATV!

I dag har vi købt en ny ATV til LC på Sjælland.

Takket være alle de mange bidrag fra vores medlemmer, kunne vi købe den uden at belaste klubkassen nævneværdig! Tak!!!!!!!! Og den kan være i traileren!

Myndeklubbens LC udvalg


18. maj 2014

OK støtter Myndeklubben

Myndeklubben har modtaget OK sponsorafregning (periode maj 2013 - maj 2014) og klubbens medlemmer har tanket diesel, benzin og brugt el, så klubben modtager 5.463,84 kr.

I perioden er der oprettet 20 nye kort og klubben har nu 71 aktive kort tilknyttet aftalen.

Med et benzinkort fra OK Benzin kan I støtte Myndeklubben. Hver gang et nyt kort oprettes - og der tankes - går der et tilskud til Myndeklubben.

Benyt onlineformularen på www.ok.dk - husk at krydse af i feltet ”støt din sportsklub” på del 2 og skriv Myndeklubbens aftale nr. 559409.

Hvis I allerede har et kort - og ønsker at støtte - skal I blot fremsende sende kortnummer og navn til Marianne Nielsen abica@afghanskmynde.dk.

24. april 2014

Nyt fra DKK

Kære alle,

Hermed et nyhedsbrev fra Dansk Kennel Klub i forårsstemning – med lidt nyt om specielt træning og kurser for instruktører.

Godt forår – og god træning derude

Med venlig hilsen
Anne Orholt, kommunikationsmedarbejder

Læs nyhedsbrevet her (PDF)

24. april 2014

Myndenyt har fået ny redaktør!

Vi byder Sanne Larsen (Irsk Ulvehund) velkommen som ny redaktør af Myndenyt.

Vi vil gerne sige tak til vores tidligere redaktør for det fine blad de har leveret til klubben gennem de sidste år.

Sanne har sagt ja tak til at lave Myndenyt for os og glæder sig til at komme i gang.

Vi opfordrer til at bakke op om vores blad ved at sende sjove, søde, flotte billeder til Myndenyt - og har du ideer til hvad vi kan bringe i Myndenyt, så send meget gerne disse til redaktøren. Har du nogle oplevelser med din mynde som du vil dele med klubbens medlemmer, så send den ind til Myndenyt!

OBS: Myndenyts mailadresse er myndenyt@myndeklubben.dk

(Husk at billeder til brug for tryk skal være i høj opløsning - helst 300dpi)

Venlig hilsen
Bestyrelsen

15. april 2014

Fra DKK

Kære Myndeklub

Jeres ansøgning har været behandlet af DKK og følgende ordlyd til klubbens avlsanbefalinger vil blive påført fra 1. juli 2014, så I kan nå at informere jeres medlemmer i juni nummeret.

Ny avlsanbefaling på Myndeklubbens racer fra 1. juli 2014.

Indavlsgraden for kuldet må ikke overstige 6,25 % beregnet på tre generationer.

Med venlig hilsen
Ulla Hansen, Afdelingsleder registreringsafdelingen




1. april 2014

Nu kan man printe sit CACIB on-line!

FCI meddeler i et nyhedsbrev, at de ikke længere udsender CACIB-kort.

I stedet er det nu muligt via deres hjemmeside www.fci.be at se CACIB-listerne fra de respektive internationale udstillinger samt at printe sit eget CACIB-kort (under punktet ”Results”).

Linket til siden er: http://www.fci.be/resultats/IB.aspx

Vær dog opmærksom på, at der kun vises resultater fra de udstillinger, som FCI har færdigbehandlet i forhold til bl.a. at afgøre, om reserve-CACIB’et træder i kraft.
(Den seneste danske udstilling er Ballerup 2013, så vi må forvente, der går ca. ½ år fra udstillingen er afholdt, ind til resultaterne er klar).

De resultater, der vises på siden, er CACIB-vinderne i hver race. Hvis FCI har bekræftet et reserve-CACIB, (som således er blevet ændret til et CACIB), vil dette også være med på listen.

Der bliver ikke ændret ved proceduren omkring ansøgning af det internationale championat.
Det vil stadig være muligt at ansøge om titlen ca. 2 måneder efter det sidst vundne CACIB, der udløser titlen.
Blanketten, der skal udfyldes til dette, findes på DKK’s hjemmeside og skal fremsendes til DKK, gerne sammen med kopi af CACIB-kort eller kritikker.

Med venlig hilsen/Best regards
DANSK KENNEL KLUB
Jette Nielsen

Udstillingsafdelingen/Show department Sekretær for DKK’s udstillingsudvalg og standardkomité e-mail: jeni@dkk.dk tlf./tel. +45 5618 8126

5. marts 2014

TV2 FRI – "Frihuset"

TV 2 Fri er Danmarks nye fritidskanal med fokus på have, hobby, mad, gør-det-selv, bolig, vejr og meget mere. Ca. 1 gang om ugen gæster DKK’s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen som ”hundeekspert” programmet ”Frihuset”. Og det er her kredse- og specialklubber kommer ind i billedet!

Skriv til Lise Lotte Christensen, hvis I har en idé til en indslag om jeres race/racer, aktiviteter I har gang i, en sjov historie, en særlig præstation osv.

Vi har bl.a. vist og talt om: siberian husky for vogn, hundens pels og pelspleje på langhårsracer, et helt kuld schæferhvalpe – valg af hund, SKAT’s pengehund CASH (malinois), jagttræning med stående jagthunde, og i morgen, torsdag 6. marts, kommer en masse mynder (hurtigt drivende jagthunde) på TV og viser lure coursing.

Vi vil gerne profilere jeres racer og aktiviteter - send de gode ideer til Lise Lotte på lich@dkk.dk

Læs om Frihuset: http://fri.tv2.dk/dyr-og-natur
Se sendetider: http://dk.timefor.tv/tv-guide/tv2-fri


27. februar 2014

Fotokonkurrence

Som noget nyt vil vi forsøge at lave racespecifikke kalendere for 2015. Alle Myndeklubbens medlemmer kan indsende billeder og deltage i konkurrencen om at få sin hund med i kalenderen. Læs mere i annoncen herunder...

Klik på billedet herunder for at se PDF'en i stor størrelse


22. februar 2014

Nyt fra DKK

Kære alle

Jeg har oprettet en side vedrørende ringpersonaleuddannelse på hjemmesiden. Der kommer 2 kurser i 2014: Et i Jylland (Askov) og et på Sjælland (DKK).

Siden findes på dette link: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=11798

Der er muligt at tilmelde sig via www.hundeweb.dk

God weekend!

KH Jette Nielsen

22. februar 2014

Nyt fra DKK

Vedrørende britiske dommere på nationale udstillinger og specialklubudstillinger

Til jeres orientering må dommere fra England/Storbritannien (under The Kennel Club) kun dømme racer i Danmark, som de er godkendt til at give CC (challenge certificate) til i England/Storbritannien.

Dette fremgår af vedhæftede cirkulære fra FCI (for de internationale udstillinger), og DKK har besluttet at samme regel naturligvis gælder for alle certifikatudstillinger i Danmark.

Hvis I vil benytte en dommer fra England/Storbritannien, skal I derfor sikre jer, at dommeren kommer frem med den/de race(r), I ønsker at invitere ham/hende til at dømme, når I slår dommeren op i den engelske dommerguide fra The Kennel Club.
(Lister over racer, som dommeren må dømme på ”open shows” og lignende, er således ikke gældende i denne sammenhæng).

I finder dommerguiden på følgende link:

http://www.thekennelclub.org.uk/services/public/judge/

God fornøjelse med jeres udstillinger!

Læs cirkulæret her...

9. februar 2014

Fornyelse af LC licensbøger
Kommer du til generalforsamlingen den 22/2 og har du en licensbog der skal fornyes?

Så ta' bogen med. Så ordner jeg fornyelsen på stedet.

Karin Jansz

30. januar 2014

PDF fra foderforedraget 18. januar 2014
Klik på billedet herunder for at se PDF'en


12. januar 2014

Post fra DKK
Thomas Rohlin er godkendt som autoriseret eksteriørdommer for Etnahund

7. januar 2014

Til Myndeklubben
Dansk Kennel Klubs bestyrelse har vedtaget følgende om deltagerberettigede hunde til samtlige prøver som registreres i DKK (gældende pr. 1/1 2014)

Prøver hvor kun FCI anerkendte hunde må deltage:
Danskejede hunde skal være stambogsført i Danmark. Importerede hunde, der er under registrering i DKK, kan deltage, såfremt ejeren sammen med anmeldelsen indsender en bekræftelse fra DKK på, at hundens stamtavle er under import registrering i stambogsafdelingen hos DKK.

Prøver hvor ikke stambogsførte hunde må deltage:
Danskejede i udlandet stambogsførte hunde skal være stambogsført i Danmark. Importerede hunde, der er under registrering i DKK, kan deltage, såfremt ejeren sammen med anmeldelsen indsender en bekræftelse fra DKK på, at hundens stamtavle er under import registrering i stambogsafdelingen hos DKK.

Vi vil derfor gerne anmode jer alle om, at ovennævnte regel bliver indført i samtlige reglementer ved førstkommende revision.

Med venlig hilsen/Kind regards
DANSK KENNEL KLUB
Jens Glavind
Direktør

6. januar 2014

Til Myndeklubben
Kære alle

Til orientering:

Etnahund har ændret status i race/gruppeinddeling, således at den nu hører til de racer, der skal have brugs­prøve for at opnå INTCH.

Med venlig hilsen/Best regards
DANSK KENNEL KLUB
Jette Nielsen