Nyheder 2019
-
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Myndeklubben søger deltagere til Myndeklubbens udstillingsudvalg
Har du lyst til at være en del af Myndeklubbens udstillingsudvalg, så vil Lars Johansen meget gerne have en mail fra dig på spurvevang@youmail.dk
Skriv lidt om hvad du gerne vil arbejde og eventuel geografiske bindinger ved deltagelse i udvalget samt dine kontaktinfo.
Baggrunden for etablering af Myndeklubbens udstillingsudvalg
På generalforsamlingen blev bestyrelsen opfordret til at igangsætte et udstillingsudvalg for Myndeklubben.
Der har nu været arbejdet med rammerne for udvalget, og Myndeklubben har nu et kommissorium for udstillingsudvalget.
Udvalget forventes igangsat snarest muligt og senest til første udstilling i 2020.
Her kan du se kommissorium for udvalget
- Ny FCI-standard for Azawakh. Her i første omgang på engelsk.
FCI Standard
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Kære alle LC interesserede!
Så er vi kommet rigtig godt i gang med LC på Fyn.
Er du interesseret i at komme på maillisten til Fyn, så kontakt Poul Erik Fuglsang, +45 2087 1701 - simbassen13@gmail.com
Venlig hilsen, LC udvalget
-
Fra 7. oktober 2019 vil ranglisten ikke længere blive opdateret via coursing.eu.
LC udvalget vil til gengæld lægge ranglisten på myndeklubben.dk/index.php?OpenPage=coursing/konk/ranglister.html
LC udvalget
-
Her kan du følge udviklingen om hundesygdom i Norge:
https://www.dkk.dk/nyheder
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
I 1979 fik Hanne Bøckhaus kennelnavnet Eikica, kun 19 år gammel og 40 år senere kunne det fejres på Myndeklubbens udstilling på Store Hestedag.
Læs hele artiklen fra "Hunden" her...
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Kære alle
DKK har i dag modtaget information fra den norske kennel klub omhandlende et alvorligt sygdomsudbrud blandt norske hunde, som har medført dødsfald hos flere hunde.
På baggrund af dette er det blevet besluttet at udelukke hunde bosiddende i Norge fra deltagelse på udstillinger, prøver, stævner eller andet indtil videre.
Denne beslutning vil blive revurderet i den kommende uge, når der er modtaget mere information fra de norske myndigheder.
DKK opfordrer alle specialklubber og kredse til at tilbagebetale tilmeldinger, samt at gøre de berørte udstillere/deltagere opmærksom på denne beslutning.
Norsk Kennel Klub har af samme grund aflyst deres kommende udstillinger, prøver og konkurrencer i Norge.
Der kan findes mere information på disse norske hjemmesider:
https://www.nkk.no/aktuelt/alvorlig-sykdom-er-pavist-hos-flere-hunder-article159244-985.html
https://www.vetinst.no/dyr/smadyr/akutt-hundesykdom-september-2019-dette-vet-vi
https://www.mattilsynet.no/dyr_og_dyrehold/kjaledyr_og_konkurransedyr/hund/alvorlig_sykdom_hos_flere_hunder_i_osloomraadet.36018
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
DKK’s eksteriørdommerudvalg har autoriseret Tenna Bihlet Dahl som dommer for Podengo Portugues Korthåret Dværg, Podengo Portugues Ruhåret Dværg & Podenco Ibicenco Korthåret.
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Det er blevet sommer i Danmark og temperaturerne kan blive rigtig høje til tider. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til din hund og hjælpe den igennem varmen.
Nedenfor kan du finde nogle gode måder at hjælpe din hund godt igennem sommertiden.
Vand
Det kan ikke siges nok, for din hund skal have adgang til store mængder vand for at komme af med varmen. Sæt frisk vand mange steder i både hus, bil, have og hundegård. I et forsøg på at nedkøle sig vil mange hunde ”lege” med vandet, og derfor skal der opsættes store stabile skåle/spande/kar. Tag også vand i rigelige mængder med på tur – både til at drikke og til at hælde over hunden, hvis den bliver for varm.Afkøling
Fyld ½ liters plastflasker med vand og læg dem i fryser. Læg de kolde flasker i en stor sok og brug dem som køleelementer i hvalpekasse eller hundekurven. Fugt håndklæder med vand og læg dem i fryser. Tilbyd hunden et køligt sted at ligge. OBS! Hunden/hvalpen skal kunne til- og fravælge at være i nærheden af køleelementet.Kølige snacks
Hjemmelavet hundeis. Bland tørfoder op med to kopper vand og vent til det er helt opblødt. Mos rundt og kom indholdet i en plastkop. Du kan alternativt bruge vådfoder eller råt kød alt efter hvad din hund bedst kan lide. Sæt evt. en gulerod eller en tyggepind i. Læg i fryser i et par timer og voila: et stk. hjemmelavet hundeis.Varm asfalt
Tænk også på at asfalten bliver vanvittigt varm i øjeblikket. Hunden kan både få forbrændinger på poterne og overophede via den varme asfalt. Husk på 5-sekundersreglen: Du skal selv – ubesværet - kunne holde hånden på asfalten i mindst 5 sekunder, ellers er den for varm for hunden at gå på. Prøv det!Vil du vide mere?
Du kan finde meget mere information omkring hunde i sommervarmen på vores DKK's hjemmeside-
25. maj mødes vi på Amager Fælled for at gå en tur for en god sag!
For hver tilmeldte ekvipage (1 x ejer og 1 x hund) donerer Agria 50 kr. ubeskåret til Dyreværnet. Det er gratis at deltage og der er lækre goodiebags til de første 400.
Vi håber, at du og alle dine hundevenner vil være med til at gå en tur for en god sag.
Tilmelding hundegatur.dk
Så skal du til at skynde dig, for tilmeldingsfristen udløber søndag d. 12. maj, for at vi kan være sikre på at pakkerne når frem til jer. I er selvfølgelig velkomne til at tilmelde senere, men vi kan kun garantere materiale til de arrangementer, der er tilmeldt senest d. 12. maj.
Lørdag den 1. juni er erklæret national HUNDENS DAG af Dansk Kennel Klub & Royal Canin. Det er dagen, hvor engagerede hundeejere kan mødes og potentielle hundeejere kan opleve, hvad det vil sige at have en hund.
Hvad sker der på Hundens Dag?
På Hundens Dag vil der være arrangementer over hele landet. Og som opdrætter kan du nemt oprette dit eget arrangement og deltage i begivenhederne. Vi vil rigtig gerne have mange arrangementer, så vi håber du vil deltage.Dit arrangement
Arrangementets indhold og form vælger du helt selv. Du kan for eksempel planlægge en fælles hunde-gå-tur med tidligere hvalpekøbere - og invitere potentielle hundekøbere med, så de kan opleve de voksne hunde og blive klogere på deres egenskaber og behov.Opret dit arrangement på dkkhundensdag.dk
Klik dig ind på http://www.dkkhundensdag.dk/addevent.php og udfyld tilmeldingsformularen. Så sørger vi for, at dit arrangement bliver vist i oversigten på dkkhundensdag.dk.Reklamer for dit arrangement
Hvis din kennel har en hjemmeside, er det oplagt at fortælle om arrangementet der. Hvis du benytter Facebook, kan du også lave et opslag med omtale af dit arrangement der.Materiale til uddeling
Hvis du stabler et arrangement på benene, vil du modtage en ”pakke” med informationsmateriale og godbidder, som du kan benytte til uddeling på Hundens Dag. I pakken er der en guide til hundekøb, en oversigt over fordelene ved at købe hund af en opdrætter i Dansk Kennel Klub samt en folder om hjemmesiden Købhund.dk.-
Fredag den 10. maj i Roskilde vil Karin Jansz stå klar til måling af Whippets og Italienske Mynder.
Det foregår på Vor Frue Hovedgade 6, 4000 Roskilde
Tidspunkt: kl. 12, eller hvis det er helt umuligt, efter aftale.
Målingen skal man bruge hvis man ønsker at få licens som man skal bruge hvis man vil løbe LC konkurrencer.
Skriv til Karin Jansz senest dagen før for tilmelding på karin.jansz@rashwas.dk.
Kære alle specialklubber under Dansk Kennel Klub
DKK’s bestyrelse har besluttet at opdele og ændre formuleringen af punkt 3 i de etiske anbefalinger for avl. Den nye formulering samt den uddybende tekst, der kommer frem når man trykker på plustegnet, fremgår af hjemmesiden og vil også blive offentliggjort på DKK-siderne i maj nummeret af HUNDEN.
Husk at ændre jeres egen hjemmeside, såfremt I har de etiske anbefalinger på hjemmesiden.
I kan eventuelt vælge at linke direkte til DKK’s side om de etiske anbefalinger: www.dkk.dk/alle-emner/opdræt/etiske-anbefalinger-til-opdræt
Tidligere ordlyd:
Punkt 3
En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid – og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog benyttes i avl, hvis der sammen med registreringsanmeldelsen indsendes en dyrlægeattest på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene.
Ny ordlyd:
Punkt 3
En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid, og det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene. Hvis en tæve føder to kuld inden for en periode på 12 måneder, bør tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
Punkt 4
En tæve bør have sit sidste kuld inden hun fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog benyttes i avl, hvis der sammen med registreringsanmeldelsen indsendes en dyrlægeattest på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Vi faldt over et opråb på FB, hvor kunststuderende Kim Mejdahl søgte efter mynder til en kunstinstallation, som skal bruges til hans afgangsudstilling på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Vi syntes det kunne være spændende at hjælpe Kim med dette projekt og samtidig prøve at se mynder i en anden sammenhæng.
Vi skrev til Kim og meddelte, at det ville vi gerne deltage i med Tesla.
Spændte kørte vi mod København, ankom i så god tid, at vi kunne nyde det gode vejr i Nyhavn.
Da vi kommer op i fotostudiet bliver vi præsenteret for Siri Schmidt og Morten Jensen som står for rekvisitter og billedoptagelse. Vi får en god forklaring om, hvad der skal ske og hvordan det kommer til at gå.
Tesla får lov at snuse rundt og blive kælet med, før de går i gang med, at iklæde Tesla de valgte beklædningsgenstande.
Det var en betingelse for at deltage, at ens hund kunne sidde stille i ca. 30 sekunder, da optagelserne bliver taget med et højhastigheds kamera. Tesla er heldigvis så rolig, at det var muligt, at optage mere end 5 minutter, hvilket medførte en del begejstring.
Her er lidt info om udstilingen og kunstneren:
"Afgangsudstillingen 2019" er med alle de dimmiterende kunstnere fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Det er hertil, at dette videoværk laves, som har titlen "Puppymaster". Derudover er Kim en kunstner, der laver gyserfilm og musikvideoer under musikeraliaset Kim Kim. I hans kunst og musik inkorporerer han hunde af alle slags racer. "Puppymaster" bliver en musikvideo-installation med flere skærme i udstillingen, men kommer senere hen til at blive en almindelig musikvideo og "live-visuals" til når han optræder med koncerter. Så hundene vil komme godt ud i verden.Kim har to hjemmesider:
kimrichardadlermejdahl.comkimkimyes.com
I kan læse mere om udstillingen på dette link: kunsthalcharlottenborg.dk/da/udstillinger/afgang-2019/
Værket skal laves til Kunstakademiets Afgangsudstilling, som åbner 12. april 19:00 og kører frem til 19. maj.
Liselotte og Brian Kaagaard
Lørdag den 1. juni er erklæret national HUNDENS DAG af Dansk Kennel Klub & Royal Canin. Det er dagen, hvor engagerede hundeejere kan mødes og potentielle hundeejere kan opleve, hvad det vil sige at have en hund.
Hvad sker der på Hundens Dag?
På Hundens Dag vil der være arrangementer over hele landet. Og som opdrætter kan du nemt oprette dit eget arrangement og deltage i begivenhederne. Vi vil rigtig gerne have mange arrangementer, så vi håber du vil deltage.Dit arrangement
Arrangementets indhold og form vælger du helt selv. Du kan for eksempel planlægge en fælles hunde-gå-tur med tidligere hvalpekøbere - og invitere potentielle hundekøbere med, så de kan opleve de voksne hunde og blive klogere på deres egenskaber og behov.Opret dit arrangement på dkkhundensdag.dk
Klik dig ind på http://www.dkkhundensdag.dk/addevent.php og udfyld tilmeldingsformularen. Så sørger vi for, at dit arrangement bliver vist i oversigten på dkkhundensdag.dk.Reklamer for dit arrangement
Hvis din kennel har en hjemmeside, er det oplagt at fortælle om arrangementet der. Hvis du benytter Facebook, kan du også lave et opslag med omtale af dit arrangement der.Materiale til uddeling
Hvis du stabler et arrangement på benene, vil du modtage en ”pakke” med informationsmateriale og godbidder, som du kan benytte til uddeling på Hundens Dag. I pakken er der en guide til hundekøb, en oversigt over fordelene ved at købe hund af en opdrætter i Dansk Kennel Klub samt en folder om hjemmesiden Købhund.dk.-
I en hyldest til danskernes bedste firbenede ven åbner PostNord og Dansk Kennel Klub nu op for, at DIN hund kan blive næste levende billede på en ny, officiel frimærkeserie.
Alt, hvad du skal gøre, er at beskrive, hvad der gør lige netop din hund noget ’særligt’ - hvorfor fortjener den at pryde et frimærke? Beskrivelsen skal du lægge op i tråden – sammen med et godt foto af din hund - PÅ
POSTNORD I DANMARKS FACEBOOK-OPSLAG om konkurrencen her: https://www.facebook.com/PostNordDK
Du kan også deltage ved at smide motivation og billede op på din egen instagramprofil under hashtagget #minhundpåfrimærke.
Måske har din hund udført en heltedåd, er god til at få ungerne ud en regnvåd søndag eller var anledning til, at du mødte din store kærlighed. Måske er den bare verdens mest nuttede hvalp - uanset hvad, vil vi gerne have den med i konkurrencen!
5 vindere af konkurrencen udvælges i samarbejde mellem PostNord og Dansk Kennel Klub. Konkurrencen skydes i gang lørdag den 9. februar på Facebook og Instagram.
Vinderne får deres hunde portrætteret af en af landets bedste hundefotografer. De fem portrætter bliver omsat til nationale danske frimærker hver med en værdi af 10 kr., som udkommer 19. september 2019 i et oplag på 2 mio. stk. Vinderne modtager desuden et unikt værk bestående af et forstørret frimærke med vinderhunden på, indrammet og signeret af fotografen samt 50 frimærker med den nye serie. Den samlede værdi af præmien kan ikke fastsættes, da det ikke er muligt at købe sig adgang til at komme på et frimærke!
Se link til PostNord
Konkurrencen kører i ugerne 7, 8 og 9, og kan ses på postnord.dk/minhund
Læs konkurrencebetingelserne her: dkk.dk/om-dkk/organisation/min-hund-på-frimærke
-
Opfordring til Whippetejere fra den Schweiziske Whippet- og Italiener Klub.
Der er igangsat et projekt i Schweiz vedrørende pelshvirvler på Whippet (også kaldet koslik, ridge mm).
Den schweiziske klub er i samarbejde med Universitetet i Bern i gang med at undersøge genetiske egenskaber på Whippet med pelshvirvler, og ønsker at flest mulige Whippet med disse pelstyper kan indgå i undersøgelsen.
Myndeklubben vil hermed opfordre danske ejere af Whippet med pelshvirvler til at læse det vedlagte materiale fra Schweiz, hvor der er beskrevet formål med undersøgelserne og hvad man kan bidrage med.
Myndeklubben gør opmærksom på, at eventuel deltagelse i undersøgelsen er frivillig og blodprøvetagning mv. er for ejers egen regning.
Halswirbel information (Tysk)
Halswirbel Meldeformular (Tysk)
Lydangst for fyrværkeri
Hvert år skaber fyrværkeri i tiden omkring nytårsaften store udfordringer for lydangste hunde og deres ejere. DKK støtter derfor op om et borgerforslag, som forbyder privat brug af fyrværkeri og dermed kan begrænse og aflaste hundenes lydangst.
Borgerforslag om fyrværkeri
Vi oplever desværre mange, der har problemer med lydangste hunde og for dem er tiden omkring nytårsaften en udfordring. DKK viser derfor vores støtte for borgerforslaget, både for dyrenes, miljøets og samfundets skyld. Hvis du har lyst til at gøre det samme, kan du læse borgerforslaget og skrive under her:
Skriv under her
Et borgerforslag, der samler 50.000 underskrifter, skal behandles i Folketinget. Hvis du gerne vil vide mere om forebyggelse af lydangst for fyrværkeri kan du læse om hvad du kan gøre for at forebygge og hvad du skal gøre hvis ”skaden” allerede er sket.
Læs mere her
Arrangement: Forebyggelse/Helbredelse af lydangst
Om kurset:
Irene Jarnved har som adfærdsbehandler hjulpet hunde med at håndtere lydangst igennem de sidste 20 år, både forebyggende og ved en allerede opstået angst. På foredraget fortæller Irene om de angstreaktioner, hunden gennemgår i tiden op til og lige efter nytårsaften. Og giver ideer til en konstruktiv, opstartende tilvænning i hverdagen hen over de næste mange måneder inden næste nytårsaften igen banker på.
Tilmeld kurset
Vil du gerne lydtræne din hund eller kæledyr?
Lyd-CD’en indeholder fem lydfiler med hhv. fyrværkeri, torden og skud.
Køb CD her
Hvis du ikke er så meget til CD’er, så kan du downloade lydfiler fra Adaptil her:
Download her
Ny dommer uddannet
DKK’s eksteriørdommerudvalg har autoriseret Vibeke Ellesøe som dommer for hele gruppe 10 samt Podenco Canario, Podengo Portugues alle hårlag og størrelser.
Stort tillykke til Vibeke.
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
Til DKK's kredse og samarbejdende specialklubber
Kære alle
Vi fremsender her et link til oversigten over ændringerne i DKK's udstillingsreglement pr. 1. januar 2019.
Link til ændringer: https://www.dkk.dk/uploads/documents/Om-DKK/Regler-instrukser/Ændringer-pr-01-01-2019.pdf
Selve reglementet er d.d. lagt på DKK's hjemmeside (se nedenstående link).
Link til DKK's udstillingsreglement 2019: https://www.dkk.dk/uploads/documents/Om-DKK/Regler-instrukser/regler-19-web.pdf
Den trykte version af reglerne vil være klar i løbet af januar 2019.
Til jeres orientering er der i år ingen ændringer til klasseinddeling, bedømmelsesforløb, championater og årets konkurrencer.
Ændringerne er alene præciseringer af eksisterende regler under ”generelle bestemmelser” samt diverse ændringer, der vedrører enkelte racer (brugsprøvekrav m.v.).
Med venlig hilsen/Best regards
DANSK KENNEL KLUB
Jette Nielsen
Afdelingsleder
DANSK KENNEL KLUB
Parkvej 1 · DK-2680 Solrød Strand
Tlf. +45 5618 8100 · fax +45 5618 8191
post@dkk.dk · www.dkk.dk
-
Denne måneds forsidefoto er indsendt af Lykke Andersen. TUSIND TAK for det virkelig smukke billede!!