LURE COURSING (LC) LICENS
For at kunne deltage i LC konkurrencer i Danmark og udlandet, skal hunden have en LC licens.
LC licensbogen er et bevis på at hunden er kvalificeret til at deltage i konkurrencer og bruges af arrangøren af konkurrencen til at skrive resultatet ind og kvittere herfor.
- Ejeren skal være medlem af Myndeklubben
- Hunden skal være registreret i DKK
De små racer (Italiensk Mynde, Whippet, Cirnecco dell'Etna, Basenji, Podengo Portugues lille og mellem) skal være mindst 15 mdr. Alle andre racer mindst 18 mdr.
Licensløbene kan påbegyndes ca 1-2 mdr før
Licensløbene er: et løb alene med maske og dækken og 2 parløb med maske og dækken
Det påhviler ejeren at medbringe og,få udfyldt og underskrevet licensrapporten (hent licensrapporten her) til træningene. Licensrapporten underskrives af den person der er ansvarlig for træningen og som har set og godkendt licensløbet.
Licensløb afvikles til LC træninger. Ved tilmelding til træningsløb skal oplyses at det drejer sig om et licensløb og om det er sololøb eller parløb.
Sololøb
Hunden skal løbe alene og vise at den løber efter haren og ikke lader sig forstyrre af hvad der sker omkring. F.eks. fremmede mennesker ved starten, mennesker midt på banen (harefører og licensgiver) og evt. fotograf.
Hunden skal løbe med maske og være så upåvirket af masken, at den ikke prøver at tage den af under løbet.
Dobbeltløb
Næste trin er at den skal løbe sammen med en anden hund. For at løbet kan godkendes som licensløb, skal licenshunden være upåvirket af makkeren. Hvis licenshunden kigger på makkeren, løber efter makkeren, vil lege med makkeren eller ligefrem angriber makkeren, kan løbet ikke godkendes som licensløb. Licensgiveren skal vurdere om hunden skal blive mere sikker ved at løbe et eller flere sololøb. Eller om det kan betragtes som at hunden blev overrasket fordi der pludselig var en makker.
Når hunden har løbet 2 løb sammen med en makker, uden at sanse makkeren, stadig følger haren og viser at den kan/tør overhale makkeren, kan licensen godkendes.
Når licensløbene er godkendt, sendes licensrapporten samt kopi af DKK's ejerbevis og et billede af hunden (stående og taget fra siden) til Karin Jansz, karin.jansz@rashwas.dk
Licens kan erhverves/fornyes til og med det år hvor hunden fylder 8 år.
Der er 2 klasser CACIL-klasse og CSS-klasse
Krav for at deltage CACIL-klasse er: 1. Mindst en Very Good, på en CAC (national) eller CACIB (international) udstilling, efter hunden er fyldt 12 måneder. Og 2. Mindst en Very Good, på en CACIB (international) udstilling i en af følgende klasser, mellemklasse, Åben klasse, Brugs klasse eller Champion klasse. Samt at de to resultater er opnået ved to forskellige dommere fra to forskellige lande.
Man kan vælge at betale for en ”evighedslicens”. Licensen gælder til og med det år hvor hunden fylder 8 år.
Den anden mulighed er at betale for en licensbog med årlig fornyelse og forny licensbogen hvert år til og med det år hvor hunden fylder 8 år. Ved denne mulighed afleveres/sendes licensbogen inden sæsonstart til Karin Jansz. Sender du licensbogen med posten, skal frankeret svarkuvert vedlægges.
Betaling kontant eller via MobilePay til Karin Jansz, 21247160 (husk at skrive licensnummer).
Evighedslicens: 500 kr
Licensbog med årlig fornyelse: 200 kr
Fornyelse: 75 kr
Betaling af nye licenser og licenfornyelser foregår via hundeweb.dk under kurser, uddannelse, foredrag eller kontant til Karin Jansz
Foto: Kaj Frøling