Før du opdrætter


Foto: Mette Kleist
Avlsarbejdet i Myndeklubben er underlagt de regler, som Dansk Kennel Klub udstikker i sine stambogsføringsregler.
Avlsrestriktioner: Ingen

Avlsanbefalinger for alle racer i Myndeklubben:

For at få påtegningen "Denne hund er avlet efter Myndeklubbens og DKK’s avlsanbefalinger" på stambogen skal følgende være opfyldt:

Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK-anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et eksteriørarrangement - foranstaltet af specialklubben.


DKK’s avls/sundhedsrestriktioner kan altid findes her...

Stambogsføringsregler

Myndeklubbens etiske anbefalinger for opdræt

Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.

Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.

En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet inden den er 18 måneder.

En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst een løbetid ikke udnyttes til parring.

Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.

Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.

Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.

Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.

Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.

Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.

Er kuldet ikke opdrættet, så de etiske anbefalinger opfyldes, kan ansøges om begrundet dispensation for optagelse på hvalpelisten herfor til klubbens bestyrelse. Såfremt dispensation gives optages kuldet på hvalpelisten.