Racebeskrivelse Hjortehund

Af Diana Bechmann

Historie

Oprindelseslandet er Skotland og Storbritannien. Historien bag den Skotske Hjortehund kan føres langt tilbage i tiden - helt tilbage til omkring 1500 tallet. Før man fik skydevåben, var hundene nærmest uundværlige på jagten og følgelig meget værdsatte.

Skotsk Hjortehund - eller Skotsk Greyhound eller Highland Greyhound, som den dengang også blev kaldt - var klanhøvdingernes hund. Denne mynde blev en slags nationalhund for de forskellige klaner, så hvis en klan stjal en eller flere Skotske Hjortehunde fra en anden klan, kunne det ligefrem udvikle sig krig, indtil klanen havde genvundet sine hunde.

Selv hos den engelske adel, måtte ingen under jarlrangen have lov til at eje en Skotsk Hjortehund. Men efterhånden som skydevåbnenes træfsikkerhed øgedes, mindskedes hjortehunden betydning og hjortehunden gik af mode.

I dag er det på coursing - arrangementer, man kan møde den Skotske Hjortehund i sit naturlige miljø. Den har sine tilhængere specielt i England og USA.

Helhedsindtrykket

En skotsk Hjortehund skal være en spændstig og flot myndetype, hvis hele bygning skal vidne om styrke og udholdenhed.

Temperament

Blid og venlig. Lydig og nem at træne, fordi den så gerne vil behage sin herre. Der må aldrig bruges høj stemmeføring eller hård dressur. Føjelig og godmodig, aldrig mistroisk, aggressiv eller nervøs. Skotsk Hjortehunden er vel viden om sin størrelse når den leger med børn eller mindre hunde, idet den udviser en fantastisk tålmodighed. Trods opdrættet til jagthund, strejfer den ikke, men bliver tæt ved hjemmet og familien.

Skotsk Hjortehund er længe om at modne både fysisk og psykisk, så hvalpen skal opdrages med stor omhu. Den elsker deres menneskers selskab og er allermest glad for at bo i huset og deltage i alle af familiens daglige aktiviteter.

Selv om de se store ud, bruger de utroligt lidt plads i huset og bilen.

Pels

Ruhåret, men ikke alt for fyldig pels. Den korrekte pels er tyk, tæt tilliggende og strid, den skal føles hård og sprød. Pelsen på kroppen, halsen og bagparten er hård og grov, fra 7 til 10 cm. lang. På hoved, bryst og bug er den meget blødere. Der er lette faner på indersiden af for og bagben.
Pelsen må aldrig klippes, der skal kun trimmes på ørerne, man kan korrigere og rette pelsen på kroppen med ganske lidt trimning.

Farve

Mørk, blågrå, grå nuancer eller brindle. Sandfarvet, gul, rød eller rødfawn med sorte hårdspidser. Hvidt bryst, hvide tæer er tilladt, men jo mindre hvidt des bedre.

Vægt og størrelse

Mindst ønskelige skulderhøjde: Hanner 76 cm. - Tæver 71 cm.
Cirka vægt: Hanner 45,5 kg. - Tæver 36,5 kg.

Foto: Lammert Stoker


Foto: Lammert Stoker