Racebeskrivelse Saluki

Den persiske mynde
Foto: Kaj Frøling

Tekst af Bente Frøling

Salukien - også kaldet persisk mynde - er en af de ældste racer, der eksisterer i dag. Arkæologiske udgravninger i racens oprindelsesområde (Mellemøsten) tyder på, at racen har eksisteret så langt tilbage som 6000 år f.Kr., altså 8000 år! Udgravninger dateret til ca. 4000 år f.Kr. tyder endvidere på, at racen dengang så ud nøjagtig som den gør i vore dage.

Racens historie er lang og fascinerende, Salukien var ikke bare kongernes "sportshund". Først og fremmest var den de omrejsende beduinstammers livsnødvendige og højt skattede jagthund. En saluki betragtedes ikke som en hund - det var en saluki!

Traditionen tro solgte man aldrig en saluki. Derimod kunne man forære den væk som tegn på venskab eller taknemmelighed, eller man kunne bytte den for andre "ligeværdige genstande" - f.eks. et par hustruer, heste eller kameler. De salukis, der oprindeligt kom til den vestlige verden er også blevet skænket som gaver, først og fremmest til officerer fra England og Frankrig, der var udstationeret i Mellemøsten.

Shah's Isa' May - storesøster hilser på lillebror Cesano Salukien er en sund og stærk race, som ikke er plaget af arvelige sygdomme. Middellevealderen hos racen er høj, og det er ikke usædvanligt, at salukis bliver 10-14 år gamle. Desuden er de fleste aktive langt op i alderen, forudsat at de får tilstrækkeligt med motion - både fysisk og mentalt. Salukien elsker at løbe og gerne stærkt! Derfor er det også bedst, hvis den jævnligt får mulighed for at få afløb for sin trang til at løbe. Deltagelse i lure-coursing og væddeløb er en udmærket form for motion for salukien. Desuden kan man såmænd også deltage med en saluki i både agility og lydighed, blot skal man være opmærksom på, at det er en selvstændig hund, der kun gider, så længe den selv synes, det er sjovt.

Volante's Domenico Salukien er en rolig og venlig familiehund indendøre. I det fri er den livlig og legelysten. Det er en følsom og reserveret hund, der nok kender "sine egne", og som oftest ignorerer den fremmede efter lige at have snuset lidt til dem. Hvis den er opvokset med børn, kan den som de fleste andre hunde sagtens omgås med børn. Blot skal man ikke regne med, at den gider lege og jage bolde m.v. i en uendelighed som visse andre racer.
Mistinguett n'Agzir - i den sjældne korthåret variant